Nøglen til det gode salg - gør ventetid til læringstid 

Personlige egenskaber

Personlige Egenskaber

Lad det være sagt med det samme: Den fødte sælger findes ikke! Hverken som standardtype eller race. Den dygtige sælger har ikke noget med alder, køn eller uddannelse at gøre. At være en dygtig sælger har derimod mest noget at gøre med hårdt arbejde, målrettethed, optimisme og lys i øjnene.

Den dygtige sælger har faglig kompetence, højt vidensniveau og så selvfølgelig de rigtige menneskelige kvalifikationer.

Fagligheden og vidensniveauet kan være nok så højt, men uden de rette personlige egenskaber kommer man som sælger ingen steder. Derfor handler Lektion 1 om de personlige egenskaber. Grundlaget for at du kan blive en sælger med succes: En professionel ønskeskaber.

Din indstilling til de opgaver, du står overfor, er altafgørerende for, om det bliver en succes. Det gælder overalt. I dit arbejde. I din fritid.

Lektionen i overblik

I Lektionen i overblik får du et godt overblik over lektionens forskellige elementer. Her kan du også se, hvor i bogen Nøglen til det gode salg du kan finde de artikler, som er relevante for lektionen. Hav bogen ved siden af dig, når du arbejder her på e-læringen. Det er bedre at læse i bogen end på skærmen her.

Du kan bruge lektionens elementer i lige præcis den rækkefølge, du selv ønsker det. Men hvis du vil klare dig godt i testene, så skal du også læse i bogen.

God fornøjelse med lektionen!