Skriftlig kommunikation
Skriftlig kommunikation er en helt naturligvis del af sælgerens daglige arbejde. Det er ikke alle, der lige begejstrede for den disciplin – mange foretrækker den personlige ansigt-til-ansigt kommunikation eller kommunikation pr. telefon. Men ofte er det tilfældet, at den personlige samtale opstår på baggrund af fx et salgsbrev.
Endelig er skriftlig kommunikation vigtig, fordi den kan dokumentere de aftaler, vi laver med kunderne. Uanset om det er en møde- eller en ordrebekræftelse eller et brev, hvori man takker for et godt møde og vedlægger et oplæg til næste skridt i en proces.
Nogen kan bare skrive
Andre kommer bedre i gang, hvis de har forberedt sig grundigt. Det betyder, at de får adskilt det at tænke budskabet igennem fra det at formidle det.
Hvem skriver jeg til? Giv din læser et navn, så du har ham eller hende foran dig som en konkret person. Skriver du til mange, så find én, der kan repræsentere de mange.
Forsøger du at skrive til alle eller for mange, er der stor risiko for, at du ikke rammer nogen med din kommunikation. Overvej, hvilke spørgsmål læseren ønsker at få besvaret, og i hvilken rækkefølge de skal besvares.
Lektionen i overblik
I Lektionen i overblik får du et godt overblik over lektionens forskellige elementer. Her kan du også se, hvor i bogen Nøglen til det gode salg du kan finde de artikler, som er relevante for lektionen. Hav bogen ved siden af dig, når du arbejder her på e-læringen. Det er bedre at læse i bogen end på skærmen her.
Du kan bruge lektionens elementer i lige præcis den rækkefølge, du selv ønsker det. Men hvis du vil klare dig godt i testene, så skal du også læse i bogen.
God fornøjelse med lektionen!